Poul Winther - Ting, ingenting og alting

Poul Winther - Ting, ingenting og alting

75,00 DKK

Varenr.: 10398
Lagerstatus: På lager
stk.

Billedrigt katalog udgivet i forbindelse med udstillingen af samme navn fra 2019. Poul Winther har særligt markeret sig som en moderne Skagen-kunstner. Poul Winthers billedunivers udfolder sig omkring opskyllet vraggods og andre ting, som han fandt på strandene ved Skagen. Tingene omskabte han til opstillinger, der blev gengivet i maleri og grafik eller udgjorde skulpturer i sig selv. De fundne ting synes umiddelbart værdiløse, uden betydning og indhold. Men i kraft af Poul Winthers kunstneriske bearbejdning transformeres tingene fra »ingenting« til »alting«. Hans indsamling og iscenesættelse bevirker, at tingene opleves som bærere af fortællinger, følelser og stemninger. Med afsæt i tingfinderi og stilleben som billedgenre tematiserer Poul Winther bl.a. forholdet mellem menneske og natur. Udstillingen »Ting, ingenting og alting« giver et indblik i hans kunstneriske udvikling fra 1950’erne til 2010’erne. Det alsidige værkudvalg består af maleri og skulptur fra Vendsyssel Kunstmuseums samling samt indlånte værker fra andre museer og adskillige i privateje. Hertil kommer effekter fra Poul Winthers værksted i Skagen.

Indhold:

  • Forord af Sine Kildeberg
  • Ting, ingenting og alting af Maja Barsøe
  • Grafik, jazz og Poul Winther af Jan Andersson
  • Poul Winter på Hollændervej af Sten Kaalø
  • samt Illustrationer og Biografi

Udgivet af Vendsyssel Kunstmuseum i forbindelse med udstillingen Ting, ingenting og alting i 2019. Dansk tekst, 75 sider.